Vi har sået tomater og en enkelt chilisort. Vores høst af chili sidste år var så stor, at vi både har tørret chilipulver samt frosne chilier til mange år fremover. Den ene sort vi har sået i år er Jamaican Bell, som efter vores smag er suveræn. Ikke alt for stærk (kun 3 på Scoville skalaen) og meget aromatisk. Herudover har vi Pimientos de Padron (Tapaspeber) og 6 forskellige sorter tomater, der alle smager fantastisk og ikke kan købes “færdige”. Frøene har vi selv taget fra egne tomater, nogle af dem er helt tilbage fra 2015, – men alle har spiret!
Og så opdagede vi, at der er en lille planteskole i Ballerup: Lottenborg Have, som forhandler læggekartofler og sætteløg i løs vægt. Helt fantastisk, da vi bare vil have nogle få kartofler og løg i år. De tidligste sætter vi i drivhuset, og når de er spist kan tomater, chili og agurk blive plantet ud.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *