Der er også dejligt i efterårshaven, især når solen skinner og man kan drikke kaffe på verandaen, mens man sidder og tænker over hvad der skal ske i næste havesæson. 

 

Det er den 1. november; det er gråt og trist og temmelig fugtigt, og der er lææænge til det igen bliver kolonihavetid. Men se, denne tallerkensmækker blomstrer ufortrødent, og vi nyder både udseendet og de spiselige blade og blomster. Planten er kommet fra frø jeg selv har samlet, fordi jeg specielt godt kan lide den smukke sartgule farve.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da vi kom hjem fra ferie midt i september havde naboens “klematis” fået en stor, sjov frugt inde på vores side af hegnet. Jeg elsker den plante på grund af blomsternes flotte karmoisinrøde farve og deres dejlige duft og har tidligere haft held med en stikling. Men her er jo frø til mange små planter! 

Efterfølgende har jeg fået at vide, at det slet ikke er en klematis, men en Akebia Quinata. Dejligt med kvikke læsere!

 

Dejligt at høste! Især tomaterne har vi glædet os til, for vi har udelukkende sået tomatsorter, som ikke umiddelbart kan købes. Det er Hillbilly, Berkeley Pink, Beauty Queen, Ananas og Black Plum. 

Suyo Long er en sjov agurk, der er fast og sprød og smager godt. Den bliver lang og pigget og skal skrælles.

Efter at vi rev det gamle drivhus ned, er vinranken blevet hjemløs. Vi har tænkt os, at den måske kan få lov at gro over vores hoveder, når vi får tid til at etablere en lille siddeplads der hvor drivhuset stod. I mellemtiden har vi hængt den op i det gamle blommetræ, og det kan den åbenbart godt lide, for den har kvitteret med masser af flotte klaser. Nu må vi se om druerne kan nå at modne…

Vi synes haven ser fantastisk ud, selvom vi i år næsten ikke har haft mulighed for at luge og plante og hvad der ellers hører til. Al fritid er gået til drivhuset, til jobbene som eksamensvagter og til vores dejlige børnebørn. Men mange af de planter vi startede som stiklinger og frø sidste sommer, har vokset sig store og fylder godt i bedene, og så ser man næsten ikke ukrudtet, som der selvfølgelig er masser af også.

p1030077p1030067p1030081

Sensommeren er nok min foretrukne havetid. Her kulminerer det hele, og der er ikke længere større opgaver i haven, – den kan bare nydes, blomsterne plukkes og frugt og grønt høstes. 2016 har måske ikke haft den bedste sommer, men september var fantastisk med alle de solrige, varme dage. Nu har vi sat hvidløg og er gået i gang med at indsamle frø både til eget forbrug og til vores havevenner.

fandt i år sted den 13. og 14. august. Havefestivalen er arrangeret af Haveselskabet, og her åbner mange af selskabets medlemmer deres haver for publikum. Det er ikke nødvendigt at være medlem for at komme ind, så alle der gerne vil se og blive inspireret af andres haver er velkomne. Vi besøgte 3 fantastiske haver: En plantaholics landbohave, der er kæmpestor med både køkken-, staude- og skovhave, Camillas Cottagehave, der er “en frodig og udisciplineret have inspireret af den engelske cottage have…” og Slottet i Smørmosen, der er en spændende økologisk kolonihave. I alle 3 haver er frodighed og biodiversitet nøgleord. Vi blev meget inspirerede !!

En plantaholics landbohave

En plantaholics landbohave

Camillas Cottagehave

Camillas Cottagehave

Slottet i Smørmosen

Slottet i Smørmosen

Primo juni 2016

Akelejerne sår sig selv hvor de vil, og jeg kan ikke nænne at fjerne en eneste!

Valmuer-blog

Nogle hader gule blomster, men ingen kan da hade disse gyldne valmuesøstre (Meconopsis cambrica). De lyser op og har en fantastisk evne til at udfylde tomme pladser i bedene. De sår gerne sig selv, men kan man ikke lide dem, så er de nemme at rykke op. Hos os er de velkomne, vi synes det er dejligt at valmuesøstrene føler sig hjemme her.