Dejligt at høste! Især tomaterne har vi glædet os til, for vi har udelukkende sået tomatsorter, som ikke umiddelbart kan købes. Det er Hillbilly, Berkeley Pink, Beauty Queen, Ananas og Black Plum. 

Suyo Long er en sjov agurk, der er fast og sprød og smager godt. Den bliver lang og pigget og skal skrælles.

Efter at vi rev det gamle drivhus ned, er vinranken blevet hjemløs. Vi har tænkt os, at den måske kan få lov at gro over vores hoveder, når vi får tid til at etablere en lille siddeplads der hvor drivhuset stod. I mellemtiden har vi hængt den op i det gamle blommetræ, og det kan den åbenbart godt lide, for den har kvitteret med masser af flotte klaser. Nu må vi se om druerne kan nå at modne…

14. juli 2017 · 2 comments · Categories: Køkkenhaven · Tags:

Det nye drivhus fungerer over al forventning. Selvom det ikke er stort har vi fået plads til 6 forskellige tomatsorter, 2 slags agurker, pimientos de padron (tapaspeber), aubergine, basilikum, ananaskirsebær og 4 slags chili. For at undgå lus og den slags har vi sået koriander og appelsintagetes ind imellem. Indtil nu har vi høstet agurk, padronpeber og basilikum. Vi glæder os helt vildt til tomaterne. Det skal lige siges, at vi dyrker i jorden. Plantesække  med gødning er ikke noget for os. Vi ønsker den rene vare, hvor afgrøderne vokser langsomt og udvikler deres egen unikke, koncentrerede smag.

08. maj 2017 · Write a comment · Categories: Køkkenhaven · Tags:

Ja, det var ikke nemt, men nu står det der ! Det hjalp lidt at der kom solskin og varmere grader her i maj. Det er trods alt nemmere at samle alle delene i tørvejr…Heldigvis lykkedes det at få støbt fundamentet helt i vater og vinkel. Ellers ville glassene ikke passe i rammerne og så havde der vist ikke været nogen redning mulig. Nu skal vi hurtigst muligt i gang med at indrette bedene, så vores tomater kan komme i jorden. De smager helt klar af mest når de gror i jord frem for i plantesække. Og da vi har gjort meget ud at finde frø til spændende sorter, der ikke lige kan købes som færdige tomater, har vi virkelig noget at glæde os til.

25. april 2017 · 1 comment · Categories: Årstid, Køkkenhaven · Tags:

Stadig iskoldt, men indimellem dog lidt sol. Vi har ikke været meget i haven, men nu kribler det i fingrene, – ikke mindst fordi vi har besluttet at rive det gamle drivhus ned og sætte et nyt op et nyt sted. Dvs. egentlig ville vi have haft nogen til at sætte det op, men vi er alt for sent ude, så enden bliver at vi gør det selv og sparer næsten 10.000.

Alle de chilier vi plukkede da havesæsonen sluttede og drivhuset blev lukket ned, er nu blevet tørret og pulveriseret. Dem skal vi bruge til at spice vinterens retter op med. Vores chiliblanding består af 5 forskellige chilisorter: Chinese 5 color, Cheyenne, Habanero, Jamaican Bell og Cayenne. Tilsammen giver de både styrke og aroma.

Sådan tørrer du chili:

Chilierne flækkes, lægges på bagepapir i en bradepande og tørres i ovnen ved 50 grader i intervaller, hvor ovnen slukkes ind imellem. (½ time ved 50 grader, derefter en ½ time hvor ovnen er slukket, derefter ½ time ved 50 grader osv. osv. indtil chilierne føles tørre). De bliver i ovnen til den er helt kold og tørrer derefter videre et par dage ved en radiator eller på en høj hylde i stuetemperatur. Dæk med bagepapir for at undgå støv. Derefter pulveriseres de groft i en minihakker eller lignende og hældes på glas. OBS pas godt på, for dampen fra ovnen og støvet der opstår fra kværnen er mega stærkt. Så luft ud i køkkenet mens chilierne tørrer og brug en plastpose uden om hakkemaskinen – og ingen børn i nærheden….

chili-2016-1

Alle chilier er høstet og planterne skåret ned og sat ind. Her er chili nok til en hel vinter og mere til. Der skal fryses ned, tages frø og som noget nyt vil jeg tørre en blanding af de mest aromatiske chilier og pulverisere dem til groft chilidrys. Det skulle nok kunne “opgradere” nogle vinterretter…

chili2016-4 chili2016-3

Det er ikke altid let at overvintre chiliplanterne, men lykkes det, bliver de meget kraftige og kan sætte frugt tidligere. Dog tager jeg frø for en sikkerheds skyld. Desværre nåede ingen af mine klokkechilier at modne. Jeg begik den dumhed at beskære planterne, og det kunne de ikke lide, så de gik i slowmode og nåede aldrig at få modne frugter.

Sidste afgrøde bliver jordskokker, men de kan holde sig i jorden til man skal bruge dem, også selvom der skulle komme frost.

fandt i år sted den 13. og 14. august. Havefestivalen er arrangeret af Haveselskabet, og her åbner mange af selskabets medlemmer deres haver for publikum. Det er ikke nødvendigt at være medlem for at komme ind, så alle der gerne vil se og blive inspireret af andres haver er velkomne. Vi besøgte 3 fantastiske haver: En plantaholics landbohave, der er kæmpestor med både køkken-, staude- og skovhave, Camillas Cottagehave, der er “en frodig og udisciplineret have inspireret af den engelske cottage have…” og Slottet i Smørmosen, der er en spændende økologisk kolonihave. I alle 3 haver er frodighed og biodiversitet nøgleord. Vi blev meget inspirerede !!

En plantaholics landbohave

En plantaholics landbohave

Camillas Cottagehave

Camillas Cottagehave

Slottet i Smørmosen

Slottet i Smørmosen

P1020791P1020781  P1020793

… og meget, meget mere. Hestebønnerne og ærterne er spist, kartoflerne godt på vej til at blive det, squashene er der flere af, end vi kan overkomme; ribs, solbær og stikkelsbær er høstet og der er syltet lidt af hver. – Og mere er på vej: brombær, majs, græskar; det er virkelig skønt ! Vi prøver at spise os gennem det hele og noget giver vi videre. Vi fryser ikke grønsager ned. Grønsager der har været frosset mister alt for meget i smag og – især konsistens, noget frugt kan derimod sagtens fryses uden at miste noget. Blommerne ovenfor blev til blommecrumble, næsten bedre end rabarbercrumble (Se opskrift her – og prøv at erstatte rabarber med blommer) Blommer og mandler giver tilsammen en lækker marcipansmag.

AVJ_2185

Blå ærter

I år har jeg besluttet, at jeg ikke gider dyrke alt det, man nemt kan købe. I stedet prøver jeg mærkelige og spændende sorter. Her er det ærter af sorten Blauwschokker. De har flotte lilla blomster, er blevet 2 meter høje og smager lidt anderledes end de grønne ærter, faktisk en smule til den bitre side. Hverken højde eller smag var nævnt hos Albinusfrø, hvor jeg købte dem, så jeg måtte løbende forhøje ærtehegnet, så ærterne ikke skulle vælte i vinden. Og omkring smagen har jeg efterfølgende læst i The Organic Gardening Catalogue : “The peas are eaten when young as they become more bitter with age…” No matter, – både vores 2 årige barnebarn og vi andre kan godt lide dem og på grund af farven, er de nemme at få øje på og plukke.

Agurkesorten Suyo Long med det øgleagtige skind smager rigtig godt (når den lige bliver skrællet) Jeg kom for sent med at fjerne hanblomsterne, det kunne åbenbart have forhindret den at danne kerner: se hvad Albinusfrø skriver: “Den kendes som stort set kernefri, men det gælder kun, hvis man fjerner hanblomsterne på planten. ’Suyo Long’ er nemlig en gammel agurkesort og som sådan sætter den både han- og hunblomster. Hvis agurkerne begynder at bule ud på midten og være knap så tynde, skyldes det hanblomsterne (som menneske, så agurk)” 

Agurk Suyo long