Da vi kom hjem fra ferie midt i september havde naboens “klematis” fået en stor, sjov frugt inde på vores side af hegnet. Jeg elsker den plante på grund af blomsternes flotte karmoisinrøde farve og deres dejlige duft og har tidligere haft held med en stikling. Men her er jo frø til mange små planter! 

Efterfølgende har jeg fået at vide, at det slet ikke er en klematis, men en Akebia Quinata. Dejligt med kvikke læsere!

 

 
Utroligt hvad man kan skabe ud af ingenting. Både ærenpris på det øverste billede og jernurt på det nederste er kommet fra frø jeg selv har samlet. Floksene er fra stiklinger og hjortetrøst er kommet med vinden. Tilsammen danner de den fineste farvesammensætning lige der, hvor der manglede noget i bedet. Man blir’ glad og glemmer regnvejret og de store mængder af dræbersnegle, der har kendetegnet 2017.

Vi synes haven ser fantastisk ud, selvom vi i år næsten ikke har haft mulighed for at luge og plante og hvad der ellers hører til. Al fritid er gået til drivhuset, til jobbene som eksamensvagter og til vores dejlige børnebørn. Men mange af de planter vi startede som stiklinger og frø sidste sommer, har vokset sig store og fylder godt i bedene, og så ser man næsten ikke ukrudtet, som der selvfølgelig er masser af også.

I familie med Julerose, – denne variant hedder Helleborus foetidus (på dansk: stinkende nyserod). Den blomstrer nu og et godt stykke tid frem og klarer både sne og frost. Vi har haft denne plante med hjem fra Frankrig, hvor den gror vildt i skovområder i Drôme.  Den kom med som baby og har tydeligvis fundet sig godt til rette. Det danske navn tyder på, at den ikke dufter særlig godt; det har vi dog ikke mærket noget til. Den er så fin med sit lysegrønne lys i vinterhaven!

fandt i år sted den 13. og 14. august. Havefestivalen er arrangeret af Haveselskabet, og her åbner mange af selskabets medlemmer deres haver for publikum. Det er ikke nødvendigt at være medlem for at komme ind, så alle der gerne vil se og blive inspireret af andres haver er velkomne. Vi besøgte 3 fantastiske haver: En plantaholics landbohave, der er kæmpestor med både køkken-, staude- og skovhave, Camillas Cottagehave, der er “en frodig og udisciplineret have inspireret af den engelske cottage have…” og Slottet i Smørmosen, der er en spændende økologisk kolonihave. I alle 3 haver er frodighed og biodiversitet nøgleord. Vi blev meget inspirerede !!

En plantaholics landbohave

En plantaholics landbohave

Camillas Cottagehave

Camillas Cottagehave

Slottet i Smørmosen

Slottet i Smørmosen

Mumihuset juni-2Køkkenhave juni2

Det meste gror godt og vi nyder både farver, dufte og smage…Så må vi lige se bort fra de frustrationer der også er med snegle og den slags og med de frø der ikke vil spire. Rosen ved gavlen af huset har stået flere andre steder hvor den ikke ville gro, men her er den på rette plads, på mere end en måde. Det er en Félicité et Perpétue, som vi har købt online hos Knud Pedersens planteskole

 

Primo juni 2016

Akelejerne sår sig selv hvor de vil, og jeg kan ikke nænne at fjerne en eneste!

Valmuer-blog

Nogle hader gule blomster, men ingen kan da hade disse gyldne valmuesøstre (Meconopsis cambrica). De lyser op og har en fantastisk evne til at udfylde tomme pladser i bedene. De sår gerne sig selv, men kan man ikke lide dem, så er de nemme at rykke op. Hos os er de velkomne, vi synes det er dejligt at valmuesøstrene føler sig hjemme her.

P1020158

Humlebi bøgerDet her forår er til den kolde og blæsende side, så udover de helt basale forberedelser i køkkenhaven med at gøre bedene klar, forbedre jorden med kompost fra genbrugsstationen og den slags, er der ikke sket så meget. Men der har da været enkelte dage hvor vi har siddet på terrassen og spejdet efter humlebier, som vi elsker og gerne vil have mange af i Mumihaven. Humlebierne er kommet frem, og nu vil vi gerne lokke et par af dem til at slå sig ned i vores have. Derfor har vi gravet nogle omvendte urtepotter ned på strategiske steder; sat en lille flyvehulsforlænger i hullet og puttet tørt mos indeni. Nu håber vi så at nogle af de omstrejfende humlebidronninger vil flytte ind og skabe en familie. Humlebier er meget interessante og som de fleste ved, ganske ufarlige. “I modsætning til honningbierne, hvor det er hele samfundet, der overvintrer, er et humlebisamfund kun etårigt. Hen på efteråret dør alle arbejder-humlebierne, og det er kun nogle unge dronninger fra hvert bo, der efter at have parret sig går i dvale og redder slægten gennem den kolde tid.
De humlebier, som man allerede i marts måned kan se brumle lavt søgende hen over jorden, er netop sådanne unge dronninger, som er kommet frem fra deres vinter-opholdssteder og er ude for at finde sig et passende sted til at grundlægge et nyt samfund…” Læs mere om humlebier eller køb det interessante hæfte om Humlebier eller andre insekter (og meget andet) fra Natur og Museum

 

Nolde 2-rev

Mens vi går og glæder os til haven blomstrer, har vi været på besøg på Noldemuseet i Seebüll, lige syd for grænsen. Museet ligger i den dejligste have, som varmt kan anbefales – senere på året kan man se georginerne i virkeligheden. Vi måtte “nøjes” med malerierne og de fine primulaer…

P1020142