Vi synes haven ser fantastisk ud, selvom vi i år næsten ikke har haft mulighed for at luge og plante og hvad der ellers hører til. Al fritid er gået til drivhuset, til jobbene som eksamensvagter og til vores dejlige børnebørn. Men mange af de planter vi startede som stiklinger og frø sidste sommer, har vokset sig store og fylder godt i bedene, og så ser man næsten ikke ukrudtet, som der selvfølgelig er masser af også.

25. april 2017 · 1 comment · Categories: Årstid, Køkkenhaven · Tags:

Stadig iskoldt, men indimellem dog lidt sol. Vi har ikke været meget i haven, men nu kribler det i fingrene, – ikke mindst fordi vi har besluttet at rive det gamle drivhus ned og sætte et nyt op et nyt sted. Dvs. egentlig ville vi have haft nogen til at sætte det op, men vi er alt for sent ude, så enden bliver at vi gør det selv og sparer næsten 10.000.

Vores lillebitte hus er ikke særlig godt isoleret, men da vi ikke benytter det uden for sommersæsonen, betyder det ikke noget. Vi har dog købt en varmepumpe for nogle år siden og kan dermed holde huset frostfrit, så vi slipper for at tømme vandrør osv. Varmepumpens “frostfrit” program holder temperaturen i huset på ca. 8 grader. Men den kan selvfølgelig også varme rigtigt op, og det benyttede vi os af forleden, hvor vi havde madpakker med herud og spiste frokost  i Mumihuset sammen med vinterferiebarnet. På varme sommernætter bruger vi den som aircondition, så det er en investering vi er meget glade for.

I familie med Julerose, – denne variant hedder Helleborus foetidus (på dansk: stinkende nyserod). Den blomstrer nu og et godt stykke tid frem og klarer både sne og frost. Vi har haft denne plante med hjem fra Frankrig, hvor den gror vildt i skovområder i Drôme.  Den kom med som baby og har tydeligvis fundet sig godt til rette. Det danske navn tyder på, at den ikke dufter særlig godt; det har vi dog ikke mærket noget til. Den er så fin med sit lysegrønne lys i vinterhaven!

p1030077p1030067p1030081

Sensommeren er nok min foretrukne havetid. Her kulminerer det hele, og der er ikke længere større opgaver i haven, – den kan bare nydes, blomsterne plukkes og frugt og grønt høstes. 2016 har måske ikke haft den bedste sommer, men september var fantastisk med alle de solrige, varme dage. Nu har vi sat hvidløg og er gået i gang med at indsamle frø både til eget forbrug og til vores havevenner.

Mumihuset juni-2Køkkenhave juni2

Det meste gror godt og vi nyder både farver, dufte og smage…Så må vi lige se bort fra de frustrationer der også er med snegle og den slags og med de frø der ikke vil spire. Rosen ved gavlen af huset har stået flere andre steder hvor den ikke ville gro, men her er den på rette plads, på mere end en måde. Det er en Félicité et Perpétue, som vi har købt online hos Knud Pedersens planteskole

 

Primo juni 2016

Akelejerne sår sig selv hvor de vil, og jeg kan ikke nænne at fjerne en eneste!

Mumi med guldborg i blomst

Vores gamle Guldborgæbletræ er nu i blomst og vi nyder at sidde under det med vores frokost. I denne fantastiske, varme og solrige uge har vi virkelig haft travlt med at luge, så og plante. Mange glæder og enkelte frustrationer, som fx mistbænken der slet ikke fungerer. Alt bliver ædt inden det når 1 cm’s højde og jeg kan da ikke tro at det er bænkebidere, men det er de eneste dyr jeg ser dernede. Nu har jeg givet op og så må jeg finde noget andet at bruge den mistbænk til. ØV !

P1020226

Lidt frustrerende forårsvejr når man nu så gerne vil i gang i haven. Vi nåede lige at slå græsset før hagl- og slud væltede ned, og så gik vi ellers i gang med at gøre rent inde i huset, hvor gulvet har været dækket af malertæpper (fordi vi har gået en del rundt med vores snavsede støvler i vinterens løb). Jeg må jo nok indrømme at jeg har været lidt for hurtigt ude med at flytte mine småplanter ud i drivhuset. Bare de overlever….

P1020158

Humlebi bøgerDet her forår er til den kolde og blæsende side, så udover de helt basale forberedelser i køkkenhaven med at gøre bedene klar, forbedre jorden med kompost fra genbrugsstationen og den slags, er der ikke sket så meget. Men der har da været enkelte dage hvor vi har siddet på terrassen og spejdet efter humlebier, som vi elsker og gerne vil have mange af i Mumihaven. Humlebierne er kommet frem, og nu vil vi gerne lokke et par af dem til at slå sig ned i vores have. Derfor har vi gravet nogle omvendte urtepotter ned på strategiske steder; sat en lille flyvehulsforlænger i hullet og puttet tørt mos indeni. Nu håber vi så at nogle af de omstrejfende humlebidronninger vil flytte ind og skabe en familie. Humlebier er meget interessante og som de fleste ved, ganske ufarlige. “I modsætning til honningbierne, hvor det er hele samfundet, der overvintrer, er et humlebisamfund kun etårigt. Hen på efteråret dør alle arbejder-humlebierne, og det er kun nogle unge dronninger fra hvert bo, der efter at have parret sig går i dvale og redder slægten gennem den kolde tid.
De humlebier, som man allerede i marts måned kan se brumle lavt søgende hen over jorden, er netop sådanne unge dronninger, som er kommet frem fra deres vinter-opholdssteder og er ude for at finde sig et passende sted til at grundlægge et nyt samfund…” Læs mere om humlebier eller køb det interessante hæfte om Humlebier eller andre insekter (og meget andet) fra Natur og Museum